Øg aktiviteten på arbejdspladsen

Har du en virksomhed, hvor dine medarbejdere typisk udfører stillesiddende arbejde? Det kan være hårdt for dine medarbejdere at skulle sidde ned dag ind og dag ud. Som leder kan det derfor være en rigtig god idé at tage teten og indføre noget aktivitet på arbejdspladsen. Læs mere om, hvordan du kan gøre det i denne artikel. 

Fitnessfaciliteter som et personalegode

Vil du øge aktiviteten på arbejdspladsen, kan du sørge for, at der er fitnessfaciliteter til rådighed for dine medarbejdere. Det kan for eksempel være, at I har et ekstra lokale eller en kælder til rådighed, hvor der kunne være plads til fitnessfaciliteter. 

Er der ikke umiddelbart plads til fitnessfaciliteter i de lokaler, I har til rådighed i virksomheden, er der også en anden løsning. Mange steder er det muligt at lave en aftale med det lokale fitnesscenter. Her kan du sikkert få lavet en gruppeaftale, hvor dine medarbejdere får mulighed for at benytte deres fitnessfaciliteter for et mindre beløb. 

Fitnessfaciliteter kan være en rigtig god måde at give dine medarbejdere et personalegode på. Det er der helt sikkert mange af dine ansatte, der vil sætte stor pris på. 

Små aktiviteter i løbet af arbejdsdagen

Vil du have en lidt mere enkel løsning, er der også andre måder, du kan øge aktiviteten på din arbejdsplads. Det kan være små aktiviteter i løbet af dagen, der holder dine medarbejdere i gang. Det kan for eksempel være, at alle skal tage en omgang om skrivebordet hver time. 

Det virker simpelt, men det kan blive til en del bevægelse i løbet af dagen. Derudover er det også en rigtig god løsning, hvis der er behov for at strække benene lidt. 

En anden måde at få aktivitet ind på arbejdspladsen er ved at arrangere gåture i frokostpausen. Det kan være en hyggelig måde at få rørt sig lidt. Samtidig får dine medarbejdere lidt frisk luft, hvilket kan være tiltrængt efter mange timer i et lokale. 

Ved at arrangere små aktiviteter i løbet af dagen kan du sagtens bidrage til, at aktiviteten øges på din arbejdsplads. Du skal bare have fundet på nogle gode aktiviteter, som dine medarbejdere er klar på.